B2B Lederseminar | Onsdag den 27. april kl. 10.00 – 13.45

Digitale salgstrends 2022 // EVENTET ER AFHOLDT

Værdien af marketing krydret med digital salgsudvikling og kulturforandring

B2B salg og marketing har rigtig mange lag. Både strategiske og operationelle. Og langt de fleste B2B virksomheder kradser kun overflødigt i overfladen med deres indsatser. Men hvad skaber det af værdi og betydning, hvis man som B2B virksomhed digitaliserer sin kommercielle strategi? Og desuden får ekstern hjælp til både kulturforandring og salgsudvikling, som understøtter vækst og fremgang?

Det ser vi ind på til vores event ”Digitale salgstrends 2022”. Vi teamer op med stærke spillere på markedet og ser ind på, hvordan virksomheder som Airmaster og Carletti har udviklet deres salgstilgang og Go-To-Market-strategi ved at digitalisere processer og kommunikation.

B2B Lederseminar for Dansk Industri

Fuld fokus på både fordele og ulemper ved at arbejde mere digitalt med salg og marketing i danske vækstvirksomheder.

Dato og tid: Onsdag den 27. april 10.00 – 13.45

Lokation: Hos Mindmill, Hasselager Centervej 21-23, 8260 Viby J


Ingen forandring uden både upsides og downsides

Vi sætter os i førersædet af vores lyntog og tager dig med på en tur rundt i den digitale salgs- og marketingverden og highlighter de mest resultatskabende aktiviteter, vi ser lige nu. Vi diskuterer også faldgruber og generelle transformationsudfordringer ved at gentænke sine salgsprocesser. For det er ikke uden omkostninger. Især ikke, hvis kulturen ikke støtter op om forandringer.

Efter et par timer i vores selskab, lover vi, at du er klædt på til at tage strategiske beslutninger om dine salgs- og marketinginitiativer, som vil påvirke dine salgsrater markant. Positivt selvfølgelig!

Ses vi til en inspirerende, imponerende og vækstskabende dag? 😊

Er du klar på den digitale løbebane?

 

Inden år 2025 spår Gartner analyseinstitut, at 80% af alle B2B salgsinteraktioner mellem sælger og køber foregår som digitale aktiviteter.

Program for dagen

10.00
10.15
Velkomst

V. Hans Løjborg Appelby, Partner og Salgsdirektør i Mindmill

Taler:
  • Hans Løjborg Appelby
  • Partner & Salgsdirektør
  • Mindmill
10.15
11.00
Kommerciel nytænkning i en klassisk fremstillingsvirksomhed
Taler:
  • LASSE MIKKELSEN
  • CCO
  • Airmaster
11.00
11.45
Vinderne af det digitale B2B salg
Taler:
  • Rasmus Studstrup
  • Management Consultant
  • Intenz
11.45
12.15
Frokostpause
12.15
12.45
Fremtidens forhandlersalg – øg efterspørgslen på slutmarkedet
Taler:
  • Hans Løjborg Appelby
  • Partner & Salgsdirektør
  • Mindmill
12.45
13.30
Det ubetrådte digitale salgslandskab
Taler:
  • Jakob Legind
  • Head of Export
  • Carletti
13.30
13.45
Afrunding på dagen med 3 konkrete salgs to do’s
Taler:
  • Hans Løjborg Appelby
  • Partner og Salgsdirektør
  • Mindmill
13.45
Netværk (Det officielle program er slut)

Bliv klar til nye digitale salgsindsatser og skaf flere LEADS

Vi glæder os til at se dig!

Kom endelig i god tid, så du kan få tanket kaffe og få lidt godt til ganen,
inden vi starter programmet kl. 10.00.

Der er parkeringspladser lige udenfor vores kontor.

Lær dagens speakere lidt bedre at kende

Lasse Mikkelsen, CCO

Airmaster

Kommerciel nytænkning i en klassisk fremstillingsvirksomhed

Lasse er en erfaren herre indenfor B2B salget. Han har i 25 år ikke beskæftiget sig med andet. Og man finder ikke nogen, der har bedre indsigt i salg af pumper og ventilationsløsninger end Lasse. Med 24 år i Grundfos som blandt andet Sales Director og Area Manager, havde Lasse den erfaring Airmaster skulle bruge til at løfte deres kommercielle strategi. Det seneste år er derfor gået med at skabe sammenhængskraft mellem salg og marketing og på at udvikle salgs-setuppet i Airmaster.

 

Som CCO brænder Lasse for både salg og mennesker. Han arbejder ud fra en målsætning om, at det enkelte menneske skal forstå, hvordan de bidrager til udvikling og vækst. Og netop dét, skal vi snakke med Lasse om til seminaret. Hvordan Airmaster retænker deres kommercielle strategi og sørger for, at alle mand er med i udviklingen. Vi kommer omkring, hvordan man skaber gensidig forståelse mellem salg og marketing i en traditionel virksomhed og undgår at tabe momentum i forandringsprocessen.

Jakob Legind, Head of Export

Carletti

Det ubetrådte digitale salgslandskab

Som Head of Export har Jakob ansvaret for Carlettis internationale salg. Jakob har igennem de sidste +10 år arbejdet med globale salgsaktiviteter, blandt andet hos både Arla og Tulip. Nu sidder han med den overordnede strategi for eksportsalget, med både online og offline salgsindsatser. De fleste kender jo til Carletti brandet, men hvad mange ikke ved, er, at Carletti har mange strategiske ben at stå på. Det er ikke kun skumbananer og p-tærter. Jakob vil i sit indlæg fokusere på digitaliseringsprocessen for deres chokoladelinser. Carletti er nemlig på en vækstrejse på området, og det har stillet nye krav til digitale salgsindsatser og online leadgenerering. Tidligere ukendt land for Carletti. Men nu får de leads fra beslutningstagere indenfor R&D og indkøb fra store dele af Europa.

Indlægget med Jakob bliver indsigtsfuld og anderledes. Han kommer ind på, hvordan samarbejdet med Mindmill kun er en lille brik i et større puslespil – om end en meget vigtig en 😊 Det bliver med de strategiske og langsigtede briller på, men Jakob dykker også ned i de mere kortsigtede indsatser og mål for deres eksportsalg.

Rasmus Studstrup, Management Consultant

Intenz

Vinderne af det digitale B2B salg

Rasmus arbejder som Management Consultant hos Intenz – et konsulentbureau, der hjælper virksomheder med udvikling af kultur, ledelse og salg. Rasmus lever og ånder for sales enablement, sales leadership og kommerciel udvikling. Han har uddannet +1.000 personer i Challenger sales og løsningsorienteret salg.

Rasmus vil på seminardagen tage os med på en rundtur i salgets verden. Hvilke generelle udfordringer ser man i salget i B2B virksomheder. Og hvordan ser de nye vindere ud af B2B salget? Han kommer ind omkring skiftezoner mellem afdelinger og dykker ned i, hvordan der skabes synergier og holdånd mellem den sammensmeltede salg- og marketingafdeling. Rasmus kommer også kort omkring kravene til fremtidens salgsteknikker.

Hans Løjborg Appelby, Salgsdirektør

Mindmill

Fremtidens forhandlersalg – øg efterspørgslen på slutmarkedet

Hans har som partner og salgsdirektør i Mindmill den indledende dialog med alle Mindmills kunder. Han har specialiseret sig i B2B virksomheders vækstpotentiale gennem digitale kanaler. Hans har en helt unik evne til at skabe sammenhængskraft mellem salg og marketing selv for virksomheder, som er helt grønne på digitalt salg og marketing.

På seminardagen vil Hans være ordstyrer, og desuden vil han holde et interessant indlæg om fremtidens forhandlersalg. Han sætter fokus på, hvordan man som producerende virksomhed øger efterspørgslen i markedet og vækster slutkundesalget.

Hans afrunder også dagen med 3 konkrete salgs to do’s, som du kan gå ud og eksekvere på med det samme. Det bliver strategisk og operationelt på én og samme tid.

Vil du vide mere?

Kontakt Hans

Tilmeld dig eventet